De danske miljøzoner

Klik på kortet for at benytte interaktiv navigation

Renere luft til indbyggerne i de danske byer. Det er målet med miljøzonerne i landets fire største og tættest befolkede byer.
Takket være EcoStickeren reduceres først og fremmest udledningen af finstøv. Derudover reduceres mængden af kvælstof (NOx) samt andre skadelige stoffer, der formentlig også vil få mere opmærksomhed fra miljømyndighederne i de kommende år.

Lastbiler og busser – især dem med EURO 3-klassificering, som belaster miljøet mest – skal have monteret et partikelfilter, så de udleder mindre finstøv, hvis man ønsker at køre ind i de forskellige byers miljøzoner. EURO 1- og EURO 2-dieselkøretøjer – i form af busser og lastbiler – får slet ikke lov at køre ind.

Færdselsskilt fra en miljøzone i Danmark

For at gennemføre dette besluttede Miljøministeriet i 2006 en ændring af Miljøbeskyttelsesloven, i hvilken man gav kommunerne København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg lov til at indføre miljøzoner og fastlægge miljøzonernes grænser.
Lastbiler og busser har en særligt skadelig udstødning, og de skal have en grøn EcoSticker for at køre ind i miljøzonen. EURO 3-køretøjer skal under alle omstændigheder have installeret et partikelfilter for at få tilladelse til at køre ind i zonen. Hvis man ikke kan leve op til kravene, kan man muligvis få tildelt en dispensation (den røde EcoSticker).

Den 01.11.2011 blev det også obligatorisk for alle udenlandske lastbiler og busser at have en miljømærkat for at få tilladelse til at køre ind i miljøzonerne (da havde det allerede været obligatorisk for danske køretøjer i 3 år).

Efter oprettelsen af de indtil videre fire miljøzoner i Danmarks største byer har man reduceret udledningen af de skadelige stoffer på både kortere og længere sigt, samtidigt med at man har opfordret folk til at købe nye køretøjer med bedre brændstoføkonomi. Derudover har man efterhånden kunnet forbyde kørsel med gamle og forurenende køretøjer.